Snedkerfirma med udsøgt håndværk og træ i bedste kvalitet
Wooddesign har eget snedkerværksted i Sønderjylland. Her fremstiller vi alle træmøbler ud fra vores store forkærlighed for træ og passion for eksklusivt design. Som snedkere har vi et høj fagligt niveau og arbejder ud fra klassiske håndværkstraditioner. Derfor kan vi hos Wooddesign producere unikke og holdbare møbler af ovntørret europæisk kvalitetstræ. Og med 15 års brancheerfaring har vi efterhånden oparbejdet et rigtig godt øje for at vælge de helt rigtige materialer til at skabe udsøgt håndværk med træ.
Når du modtager dit møbel, er det behandlet med møbelolie med voks. Så er træet godt beskyttet, og du kan trygt tage møblet i brug. Træmøbler fremstillet i vores snedkerfirma skal nemlig ikke bare se smukke ud, men skal kunne holde til daglig brug og slid – i alle typer hjem og af børn såvel som voksne.
Naturmaterialer har også brug for kærlighed – indimellem
Den olie, vi har behandlet dit bord med, får du med gratis. Så kan du vedligeholde dit møbel med samme produkt, og vi anbefaler, at du behandler møblet 1-2 gange om året. Træmøbler, fremstillet af en snedkermester, kræver mere vedligehold end et bord i plastik eller metal, men det betyder ikke, at du skal passe og pleje dit nye møbel døgnet rundt. Vores snedker har på forhånd sørget for, at træet har fået en god kvalitetsolie, så der går et godt stykke tid, før du behøver at oliere møblet igen. Oliebehandlingen er med til at sørge for, at træet ikke tørrer ud eller får revner. Desuden beskytter olien mod solens UV-stråler. Og æstetisk set giver olien møblet liv på en helt ny måde. Olien er nemlig med til at fremhæve de unikke detaljer i træet og giver træet en flot, autentisk glans.